Arbejde Adlers Hus
35 31 12 22

Mad og måltider

Sunde og varierede måltider er af stor betydning for at komme sig efter sygdom eller for at opnå god effekt af genoptræning. Vores mad tilberedes frisk hver dag i køkkenet hos Plejecenter Sølund og bringes her til huset på køl/varme.

Morgenmad består af yoghurt, havregryn, lyst eller groft brød samt rugbrød med smør, ost, marmelader mv. Dertil serveres kaffe, te, mælk, vand og saft. Hvis man ønsker det, er der også mulighed for at få frisklavet havregrød, øllebrød eller et friskkogt æg. Har du lyst til lidt frisk frugt, så spørg personalet, hvad vi har hjemme den pågældende dag.
Den varme mad serveres midt på dagen. Har du brug for særlig kost, aftales det ved din indflytning. Tal med personalet om dine behov. Om eftermiddagen serveres der kaffe/te samt en sandwich, boller eller et andet let måltid.
 
Som beboer i Aflastningsafdelingen har man mulighed for at spise sammen med andre i dagligstuen eller på sit eget værelse. Om sommeren er der desuden mulighed for få bragt sin middagsmad ned i atriumgården, så man kan spise udendørs.
 
I løbet af dagen kan beboere og pårørende frit forsyne sig med kaffe og te samt vand og saftevand fra skænken i dagligstuen. I dagligstuen står der som regel et fad med frisk frugt, som beboerne er velkomne til at tage af.
Aftensmaden er smørrebrød med varieret pålæg og tilbehør.

Kontakt os
Kontakt os på telefon 35 31 12 22
 
Arbejde Adlers Hus | Thorsgade 61 | 2200 København N