|
| |
Frivilligt arbejde i Arbejde Adlers Hus gør gavn og giver mening
|
Som frivillig i huset har du mulighed for at:
- Læse højt for beboere i vores aflastningsafdeling
- Passe krukkerne i vores gårdhave
- Være med til at arrangere højtider, fester og andre gode oplevelser for vores beboere og brugere
- Hjælpe med på ture for vores beboere i vores turbus
- Indsamle genbrugstøj og brugte bøger til glæde for aflastningens beboer
- Pakke "startbokse" med basis køkkenudstyr mv. for beboere, som skal etablere et nyt hjem efter fraflytning
Har du lyst at engagere dig som frivillig så tag kontakt til Administrationssekretær Kirsten Gadsbøll på mail kg@arbejdeadler.dk |
Når udsatheden træder i baggrunden
Af Dorte Andersen, sekretariatschef for Landsforeningen Arbejde Adler |
”Man skal forstå og se beboerne som selvstændige enkeltindivider. Udsatheden skal træde i baggrunden. Man skal ikke nærme sig en beboer med tanken om, at det her er et stakkels menneske. Alle kan noget.” Sådan forklarer Karin med egne ord, hvordan hun fungerer som frivillig i Arbejde Adlers Aflastning på Nørrebro i København.
Arbejde Adlers Aflastning på Nørrebro er et sundhedsfagligt aflastningstilbud for mennesker med behov for pleje, genoptræning og omsorg. Ophold er altid midlertidigt og mange beboere flytter tilbage til eget hjem, når de har fået det bedre. Andre flytter videre til plejehjem eller bosted. Enkelte er hjemløse og skal etablere et nyt hjem. En stor del af beboerne lever et liv præget af længerevarende somatisk og/eller psykiatrisk sygdom. Ofte i kombination med misbrug af alkohol eller stoffer. De er vidt forskellige men har alle brug for en professionel sundhedsfaglig indsats. Men afdelingen har også succes med inddragelse af frivillighed i omsorgsopgaverne. |
Karin Nielsen, der er efterlønner, er frivillig i Aflastningen. Hun startede som frivillig med ansvar for det brugte tøj, der doneres til beboerne. Det viste sig hurtigt, at hun havde et rigtigt godt blik for, hvem der manglede tøj og sko. Derfor blev det aftalt, at hun selv kunne tage kontakt til beboerne med tilbud om beklædning. Gradvist blev tilbud om tøj suppleret med en snak om bøger, hygge over en kop kaffe, blomster fra Karins have til dagligstuen osv. I det første år som tøjansvarlig gjorde hun gode erfaringer med beboerkontakt. Samtidig oplevede medarbejderne, hvordan frivillighed var et aktiv for hverdagen. Beboerne var åbenlyst glade for samværet med Karin, og det var tydeligt, at hun havde god fornemmelse for den enkeltes behov og personlige grænser. Derfor fik hendes opgaver stille og roligt mere bredde.
Karin er ikke i tvivl om, at den gradvise udvikling var vigtig: ”Jeg havde jo begrænset erfaring med at omgås udsatte mennesker. Ved at komme roligt ind i opgaverne blev tryg jeg i rollen som frivillig. Jeg forstod, hvor forskellige beboerne er. At nogle har erfaringer, som ligner mine. Andre har haft meget svære liv og har dårlige erfaringer med deres medmennesker. Jeg gjorde mig erfaringer med, hvad der fungerede godt i kontakten. Lærte hvad der skabte tillid og dialog. Jeg lærte også, at beboerne har gode og dårlige dage. At læse det og afpasse kontakten efter det.”
Karin, medarbejderne og beboerne ved, at der er klare rammer for hendes rolle. Det skaber tryghed. Hun er ikke en del af den sundhedsfaglige indsats, kender ikke beboernes diagnoser og deltager aldrig i plejeopgaverne. Hun skaber rum og tid for noget helt andet: en gåtur, hyggelig samtale, kreative projekter, fællesskab i dagligstuen. ”Det betyder rigtigt meget.” fortæller forstander Betina Rehder, og fortsætter: Hun er altså guld værd!” Hun laver nogle aktiviteter med beboerne, som vi ikke har tid til i en travl hverdag. Og hun har en anden relation til dem. Samtalerne med hende kan handle om noget andet end de problemer, de står i lige her og nu. Hun har tid til at lytte længe – for eksempel til en livshistorie eller høre om en beboers bekymringer for fremtiden.” |
Karin er nu frivillig på femte år og opgaverne er meget varierede. Hun bidrager også til udsmykning af afdelingen. For eksempel med udstillinger med årstidstema eller at pynte op til jul og påske. Gerne sammen med interesserede beboere. Det sætter både beboere og ansatte pris på. ”At være med til at udsmykke afdelingen er meget betydningsfuldt for beboerne. De nyder processen og er glade for at være værdifulde for fællesskabet. Det er godt at kunne sige; det her har jeg været med til at lave”, fortæller Betina Rehder.
Karin sørger for at skaffe bøger til biblioteket og tøj til uddeling, tilbyder følgeskab på en gåtur eller hjælp til indkøb. Andre gange samler hun de beboere, der har lyst, omkring en kreativ aktivitet, et spil eller en sang. Desuden pakker hun de såkaldte ”startkasser” med køkkengrej, sengetøj osv. til de beboere, som mangler bohave hjemme.
Det er noget særligt at fungere som frivillig i en afdeling, hvor der altid er en eller flere beboere med psykiatriske diagnoser eller med kognitive skader efter alkoholmisbrug. ”Hun forstår, at de kan være sårbare, siger Betina Rehder. ”Er meget stille, rolig og respektfuld i sin kontakt. Hun møder hver enkelt i øjenhøjde og er utroligt god til at se, hvad der kan interessere den enkelte. Og så kan man mærke, at hun godt kan lide beboerne.”
Spørge man Karin, hvad der især er vigtigt for hendes rolle, svarer hun: ” Man skal få øje på beboernes ressourcer og interesser. Man skal have lyst til at lytte til dem. Høre om deres liv. For mange af dem har et enormt behov for at fortælle. Og så skal man respektere dem, der ikke har lyst til kontakt og håndtere det på en god og venlig måde. Det er jo ikke beboerne, der skal leve op til mine forventninger.” At kunne bidrage med noget, er lige så vigtigt for hende som for beboerne: ” Jeg bliver jo selv glad for at se, at de blive glade for det, jeg kan bidrage med.” |
Kom til at holde af Arbejde Adlers Aflastning - En beboer fortæller
Peter er erhvervsaktiv, bor for sig selv og har tæt kontakt til familie og en stor vennekreds. Men et trafikuheld satte hverdagen på pause. Først på hospital og derefter på aflastning i to måneder. ”Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har holdt af at bo i Arbejde Adler. Alle mine bange anelser om sump, nedslidte lokaler, tossede beboere og sure ansatte viste sig at være komplet ubegrundede”, fortæller han. ”De er så skidesøde og opmærksomme her på stedet. Der er også et hyggeligt uforpligtende fællesskab i opholds- og spisestuen, og man kan trække sig tilbage til sit ret så rummelige eneværelse, når man vil have fred.” Under opholdet var Peters tid besat med genoptræning, arbejde på PC’en og en hel masse besøg. Men han har nydt de frivillige tilskud til dagligdagen: bøger til rådighed, smukke efterårsdekorationer osv. Han nåede også selv at tage del i det. Han var nemlig den eneste, der var høj nok til at julepynte loftet – uden stige. ”Det giver en god fornemmelse”, siger Peter, ”at gøre sig lidt nyttig, give noget igen efter at man bare har fået og fået”.
|
|
| | |
|
|
|